Skip to content

Børnegruppen Mælkebøtterne

Har du svært ved at få dit barn til at falde til ro?

Jeg synes der blandt os psykologer mangler et tilbud til børn, hvor vi ikke sidder på en stol, og jeg synes at børn blandt andre børn bliver beriget med glæde, liv og autentisk med- og modspil. Det er en kæmpe ressource under den rette voksenstyring. Derfor har jeg valgt at opstarte en mindre børnegruppe, med det formål at skabe selvregulering og selvværd gennem leg og bevægelse. Jeg har valgt at kalde gruppen Mælkebøtterne.

En gang troede vi voksne at børn var robuste i sig selv og man brugte begrebet mælkebøttebørn som symbol på, at børn kan vokse ud af alting. Ligesom billedet af mælkebøtten der vokser gennem asfalten. Det har man senere opdaget ikke var tilfældet, men at børn derimod er mere sårbare og formbare jo yngre de er. Det betyder samtidig, at det indhold der er i deres hverdag har en stor betydning for deres udvikling. Mit ønske med denne børnegruppe er at styrke den robuste del af vores børn – den indre mælkebøtte.

Er dit barn udfordret ift at begå sig i alderssvarende sammenhænge i skole eller fritid?

Det kræver ingen forudsætning at være med, men jeg sammensætter grupperne efter alder og behov, så forinden opstart vil jeg gerne tale med dig som forælder for at høre lidt om dit barn; om det har særlige udfordringer, er søskende til en med udfordringer, eller blot tænker jeres barn kunne have gavn af at bevæge sig med andre børn til udvalgte øvelser der har en trivselsfremmende indflydelse på barnet følelsesmæssigt og socialt.

Jeg bruger musik til mange af øvelserne, og vi vil arbejde på at lære de forskellige grundfølelser at kende kropsligt hos os selv og hinanden. Vi øver at mærke os selv og den anden, og udvikler den følelsesmæssige trivsel og sociale færdigheder. Samtidig vil vi træne barnets evne til at gå fra at være i high-arousal (oppe at køre, hjertet banker hurtigt, sved på panden) til low-arousal (afslappet, beroliget), da dette er en proces børn almindeligvis har svært ved at finde vej i. I andre øvelser vil vi træne grænsesætning gennem leg og forestillingsevnen.

børnegrupper

Hele vejen igennem vil jeg have fokus på respekt og ligeværdighed og sidst men ikke mindst at have det mega sjovt sammen.

Jeg har hold hver 2. lørdag formiddag i ca 45 minutter hver gang med ca 8 børn i hver gruppe. Pris pr. gang 300 Kr.

Er dit barn udfordret ift at begå sig i alderssvarende sammenhænge i skole eller fritid?